Jeg er født på Sjælland og vokset op på en gård. I dag bor jeg i det midtjyske, i nærheden af Viborg. Jeg har arbejdet som reklametegner i min og min mands virksomhed indtil vi afviklede den og gik på pension.

Jeg har altid tegnet og malet og har deltaget i flere kurser i ind- og udland i løbet af årene.

Jeg arbejder bl.a. med papir, som jeg selv laver. Papiret bliver som reglen brugt til skåle eller limet på gamle skiferplader eller små akvareller.

Når jeg maler er det enten med akryl eller olie på lærreder. For øjeblikket er det mest akryl jeg bruger.